I øjenhøjde. Med danske undertekster
Loading the player...
12 skolebørn fra Valparaísos udsatte boligområder fortæller om sig selv og om et blad, de laver for andre børn, Calcetín con papa (Sok med hul i). Her giver de udtryk for deres følelser, længsler, oplevelser og drømme, og filmen går tæt på deres vilkår.
Gennem arbejdet med Calcetín con papa har børnene fået en tro på sig selv og fået bekræftet værdien af deres fortællinger. De har fundet et medie at udtrykke sig igennem.
I øjenhøjde lægger op til samtale om mobning, drømme, opdragelse, forhold i hjemmet, sociale skævheder og meget andet. Det er klassiske temaer, som den danske elev kan identificere sig med. De chilenske børns korte udsagn er til at overskue. De sætter tanker i gang, og den danske elev kan hurtigt komme i gang med sprogproduktionen.